18jul/17

Pluk selv blomster

Nu er der godt gang i blomstringen af skønne georginer (dahlia), morgenfruer, Zinnia og kornblomster.
Kom gerne og pluk din egen friske og smukke buket!

Kør mod Stillingvej 507, 8462 Harlev J. Indkørsel fra Fusvadvej, 50 meter fra Stillingvej. Det er muligt at betale med mobilpay.

19feb/17

Februar 2017

I denne kølige tid, tilbringer Jens en del tid i skoven omkring ejendommen. Her er dels en del yngre træer, der skal beskæres og dels nogle træer, der er væltet i løbet af vinteren, som bliver savet til brænde.

Mens han går og arbejder har han stor glæde af dyrelivet her omkring. Her er både rådyr, ræv, harer, fasaner og rigtig mange forskellige fugle, så det er sjovt, at følge med i deres liv i løbet af årstiderne.

Vintergækker og erantis er i fuldt flor, og de forsythia grene som Lene har taget ind, blomstrer og varsler forårets komme

22jul/16

Sommer på Stenbrogård

Sommeren på Stenbrogård er en dejlig tid, hvor naturen virkelig er smuk. Vi bruger en del tid på at skabe gode forhold for både dyr og mennesker. Vi finder både skovjordbær og kirsebær på vores traveture

Vi har fået den dejligste forårshonning fra bierne, så den serverer vi for vore overnattende gæster.

Jens og Lene

21mar/16

Foråret er kommet til Stenbrogård

vintergækAnemoneDu kan glæde dig til at besøge Stenbrogård, hvor træerne er ved at springe ud og vi glæder os over vintergækker og anemoner i fuldt flor.

Hvad kan du på Stenbrogård:

  • Overnatte i din egen autocamper eller campingvogn
  • Overnatte i et af vore store lyse værelser
  • Vandre i den dejlige natur, her hvor Jeksendalen starter. Turforslag fra Danmarks Naturfredningsforening
  • Fiske i Århus å
  • Købe gårdens friske produkter, som varierer afhængig af årstiden.